Nu ævler de igen om ytringsfrihed

Af Poul Højlund, opdatering på Facebook, 30/9-2015


Egentlig havde jeg besluttet mig for ikke at skrive noget om 10-året for Muhammedtegningerne. Jeg troede faktisk, at alt var sagt, at intet nyt kunne tilføjes. Men jeg tog fejl.

Debatten kører fortsat. Der er stadig en mængde mennesker, der ævler om ytringsfrihed kontra ytringspligt, underforstået man kan da bare holde sin mund. Og folk, der ævler om ikke at såre religiøse følelser, eller ævler om ikke at slå folk i hovedet med ytringsfrihed, eller ævler om hensyn og hjertelighed. 

Jeg skriver helt bevidst ævler, og jeg gentager det lige en gang til: det er noget ævl.

Det er noget ævl, at vi skal tie for ikke at såre. Det er noget ævl, at vi skal undlade denne eller hin ytring, fordi nogen kunne blive kede af det / rasende / krænkede. Det er noget ævl, at vi kan mildne konflikten mellem Islam og resten af verden ved at undlade at bruge vores ytringsfrihed.

Jeg orker ikke at høre flere argumenter, hvor ytringsfrihed ender på et men .. 

Enhver må forvalte sin ytringsfrihed, som vedkommende ønsker, men lad for Guds skyld være med at forvalte min. Jeg skal nok selv, og jeg forholder mig til lovgivningen og min egen etik, - og du er velkommen til at gøre præcis det samme. Men hvis du begynder at fordømme mig og min brug af min ytringsfrihed, bliver du ikke til at skelne fra de gale horder, der brænder ambasader og slår både hinanden og os ihjel. Så sætter du dig på den samme skala.

Ytringsfrihed er enten – eller. Der er ikke noget men ..